Mindst 20 irakiske politielever blev mandag dræbt og flere end 100 såret, da en selvmordbomber bragte en bilbombe til sprængning i den kurdiske by Arbil i det nordlige Irak, oplyser lokale embedsmænd ifølge AP. Ifølge en talsmand for bystyret befinder mange af de sårede sig i en alvorlig tilstand. Tidligere mandag blev fire irakiske politifolk dræbt, da en bilbombe eksploderede, mens politifolkene besvarede en angreb på en politistation i Iraks hovedstad, Bagdad, oplyser USA's militær. Yderligere fire personer blev såret af bomben, mens en person savnes. Et af de blodigste De nye angreb sker, efter at flere end 20 mennesker søndag blev dræbt, da en selvmordsbomber bragte en bombe til sprængning på en restaurant, der er populær blandt politi- og sikkerhedsfolk, uden for regerings- og diplomatområdet Den Grønne Zone i Bagdad. Angrebet i går var et af de blodigste siden den irakiske regering tiltrådte 28. april.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























