Internationale Røde Kors omfortolker folkeretten efter forgodtbefindende og kritiserer amerikanske embedsmænd på en 'upræcis' og 'urimelig' måde. Det konkluderer ledende republikanere i en ny rapport, hvor præsident George W. Bush direkte opfordres til at skære i det amerikanske bidrag til organisationen. Røde Kors kritiserer Bredsiden kommer efter den internationale humanitære organisations kritik af amerikanske militærfolks mishandling af fanger i Guantánamo-lejren, Abu Ghraib-fængslet i Irak og i Afghanistan. Republikanerne hævder, at Internationale Røde Kors (ICRC) ikke på samme måde var optaget af vilkårene for amerikanske krigsfanger i Korea, Vietnam og Irak, og at den åbenlyst undlod at kritisere disse regeringer for tortur, drab og overgreb på amerikanske fanger. Omfortolker og udvider ICRC er den eneste organisation, som ifølge internationale aftaler har bemyndigelse til at overvåge Genève-konventionerne om behandlingen af krigsfanger, og den har ret til at besøge fangerne. Men ifølge den republikanske rapport har Røde Kors overskredet sine beføjelser og forsøger at »omfortolke og udvide folkeretten«. Desuden hedder det, at Røde Kors på en »upræcis og urimelig« måde kritiserer amerikanske embedsmænd. Bør revurdere bidrag De republikanske senatorer opfordrer Bush-regeringen til at foretage en ny vurdering af Den Internationale Røde Kors Komité, som siden 1990 har fået et amerikansk bidrag på 1,5 milliarder dollar (9,2 milliarder kroner) svarende til 28 procent af organisationens budget, skriver Ritzau. Røde Kors vil ikke kommentere anklagerne konkret, men en talskvinde for ICRC i Genève, Antonella Notari, siger til det britiske dagblad Financial Times, at Røde Kors »ikke tager parti for nogen side i væbnede konflikter«. Rapporten kommer fra den republikanske komité i Senatet, som ledes af senator John Kyl og har tætte bånd til Bush-regeringen. Komitéen videregiver forslag til senatorerne om synspunkter, der er koordineret med Det Hvide Hus.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























