Skolepige dræbt under gidseldrama i Cambodja

Lyt til artiklen

Gidseldramaet på en international skole i byen siam Reap i Cambodja er slut. Men dramaet kostede et barn livet, oplyser politiet. I alt blev 29 gidsler, blandt dem flere fra Europa, USA og Asien tilbageholdt af seks maskerede mænd i seks timer. Politiet har bekræftet, at et »europæisk udseende« barn er blevet dræbt under befrielsesaktionen. Blandt gidslerne var blandt andet britiske, amerikanske, canadiske, schweiziske og irske skolebørn. Våben og penge Gidseltagerne krævede 1.000 dollars i løsepenge, våben og en minibus samt fri passage til den thailandske grænse. Myndighederne bekræfter, at de gav efter for to af kravene, men nægtede at levere våben til gidseltagerne. Gidseltagere dræbt Ifølge vidner var det netop, da gidseltagerne var ved at stige ind i minibussen, at politiet stormede og anholdte fire af mændene. To af de seks gidseltagere meldes dræbt, en af de anholdte meldes såret. Under kontrol Et vidne rapporterede om skud ved skolen, hvorefter gidslerne blev frigivet. »Lige pludselig sprang skolens døre op og folk løb ud med børn i armene«, siger John Mcdermot, en freelance fotograf på stedet til CNN. »Det ser ud til at være overstået nu«, fortsatte han. Myndighederne melder ligeledes om, at situationen er under kontrol. sommerferielukket Den internationale skole holdt sommerferielukket, men lagde lokaler til sommerkurser for børn af de udenlandske indbyggere, der menes beskæftiget i byens hotelbranche. Motivet for gidseltagning er endnu ukendt, men der gættes på, at de seks mænd var på tyvetogt i skolens lokaler, da de opdagede, at der var elever på skolen, hvorefter de blev taget som gidsler. Siam Reap ligger nær det berømte, 800 år gamle tempel Angkor Wat, som hvert år trækker op mod en million turister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her