En italiensk folkeafstemning om opblødning af skrappe love om kunstig befrugtning er ugyldig, da stemmeprocenten ikke nåede op på de nødvendige 50 procent. Dermed blev afstemningen en sejr for den katolske kirke, der dagligt havde opfordret befolkningen til at boykotte valghandlingen. Loven, der blev vedtaget sidste år, er en af de mest restriktive i Europa. Modstandere af loven gik øjeblikkelig til modangreb og samlede underskrifter til en folkeafstemning for at få de mest kontroversielle punkter afskaffet. Par søger udenlands Loven forbyder blandt andet screene embryoner for arvelige sygdomme. Donor-sæd og æg er heller ikke tilladt, fordi det barnet har krav på at kende sin mor og far. I følge loven må lægerne kun producere tre embryoner for hvert forsøg på at gøre kvinden gravid. Og at alle tre embryoner skal indplantes i livmoderen. Ingen embryoner må fryses ned. De mange restriktioner har medført en tredobling af antallet af italienske par, der tager til udlandet for at blive behandlet for fertilitetsproblemer. Parrene tager primært til Schweiz og Spanien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























