Den stærkt kritiserede lov om kunstig befrugtning står ved magt i Italien. Det blev resultatet, efter at kun hver fjerde italiener fandt det umagen værd at møde op til en folkeafstemning søndag og mandag. Det var halvt så mange som de 50 procent plus én af de stemmeberettigede, der kræves, for at folkeafstemninger er gyldige. Italien får dermed lov til at beholde sin position som det mest forsigtige - nogle vil sige tilbagestående - land i Europa, hvad angår regler om kunstig befrugtning. Katolsk inspireret lov Loven bygger på en katolsk inspireret overbevisning om, at embryoner (fostre) er mennesker, og derfor hverken må udsættes for forskning, nedfrysning eller tilintetgørelse. Loven ventes at få flere barnløse italienske par til at søge hjælp i udlandet. Antallet er allerede tredoblet, siden loven trådte i kraft sidste år. Folkeafstemningens fallit føjer sig til en række af nederlag for folkeafstemninger i Italien. Man skal mere end ti år tilbage for at finde en folkeafstemning, der havde det nødvendige antal vælgere. Det viser, at italienerne generelt har tabt interessen for folkeafstemninger. Katolsk sejr Men søndagens og mandagens afstemning er alligevel en sejr for den katolske kirke, som massivt har opfordret folk til at undlade at stemme. Kirkens valgkampagne har givet anledning til kritik. »Det er en farlig situation, der er opstået«, siger teatermanden Dario Fo til Politiken. »Kirken burde ikke have blandet sig så drastisk og så invaderende i et anliggende, der gælder den italienske stat. Tænk, hvis ateister begyndte at blande sig i Vatikanets interne diskussioner«, siger Dario Fo. En meningsmåling viste i januar, at kun 14 procent af italienerne havde tænkt sig at følge kirkens opfordring og stemme nej til en revision af loven om kunstig befrugtning. Med så lille en tilslutning skiftede kirken strategi og opfordrede i stedet folk til at undlade at stemme. »På den måde har kirken vundet takket være de 25-30 procent af vælgerne, der aldrig stemmer til folkeafstemninger. Det, synes jeg, er alvorligt«, siger Dario Fo. Konsekvens af paveskiftet Sociologen Franco Ferrarotti mener, at kirkens indblanding i valgkampagnen varsler nye tider og er en direkte konsekvens af paveskiftet. »Med Benedikt XVI har vi fået en pave, der fokuserer mere på Europa og Italien i modsætning til Johannes Paul II, der havde blikket rettet mod verden. Den nye pave ønsker at generobre noget af det tabte terræn i Europa, og Italien er det mest lydhøre land. Den italienske stats sekulære præg vil begynde at vakle«, siger Ferrarotti til Politiken. En række politikere har allerede udtrykt bekymring for, at loven om fri abort bliver kirkens næste mål for indblanding i statens anliggender. Ligestillingsminister Stefania Prestigiacomo fra Silvio Berlusconis parti, Forza Italia, har flere gange gættet på, at der vil komme forslag til en ændring af loven om fri abort, fordi den strider mod loven om kunstig befrugtning. »Jeg forventer, at nogen vil tage et politisk initiativ om ikke særlig længe. Hvis man læser nogle af de interview, som medlemmer af højrefløjen har givet, så forstår man, at det vil komme«, siger Prestigiacomo til Corriere della Sera. Modvind Ministeren har været i hård modvind blandt sine partifæller på højrefløjen, men det har ikke afholdt hende fra at stemple loven om kunstig befrugtning som »tilbagestående«. Hun kritiserer loven for at sætte embryonet højere end hensynet til kvinden, der ønsker hjælp til at få børn. For eksempel er en kvinde tvunget til at få et befrugtet æg sat op i sin livmoder, selv om lægen ved screening har konstateret, at embryonet bærer en alvorlig sygdom. Men takket være abortlovgivningen kan kvinden senere i graviditeten få foretaget en abort. Det vil altså sige, at Italiens lovgivning giver større rettigheder til et embryon end til et flere måneder gammelt foster.