Et kraftigt jordskælv, der blev målt til 7,9 på Richterskalaen, ramte i aftes en mineregion i det nordlige Chile og kostede mindst otte personer livet. Ifølge tv-stationer i det nordlige Chile fik skælvet indbyggerne i den tæt befolkede by Iquique til at flygte fra deres huse, og elektriciteten og telefonforbindelser blev afbrudt i flere områder. Skælvet kunne også mærkes i de chilenske kystbyer Arica og Antofagasta, i Bolivias hovedstad La Paz og i det sydlige Peru. Omfattende skade Chiles katastrofecenter, ONEMI, oplyste at skælvets epicenter lå i bjergene, og at der derfor ikke er risiko for flodbølger. USA's geologiske overvågningscenter målte skælvet til 7,9, hvilket er kraftigt nok til at forårsage omfattende skade.
Mindst otte omkommet ved jordskælv
Lyt til artiklen