Schwarzenegger udskriver folkeafstemning

Schwarzeneggers popularitet på omkring 40 procent er lavere end nogensinde. - Arkivfoto: AP
Schwarzeneggers popularitet på omkring 40 procent er lavere end nogensinde. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Guvernør Arnold Schwarzenegger har meddelt, at der holdes en folkeafstemning i Californien, som skal styrke ham i forsøget på at få gennemtrumfet sin økonomiske politik i staten. Afstemningen ventes holdt den 8. november samtidig med flere lokale valg i Californien. Skal stemme om budget Folkeafstemningen vil konkret handle om tre spørgsmål, nemlig et loft over delstatens budget, en ændring af valgkredsene i Californien og skærpede krav til fastansættelse af lærere. Schwarzenegger har besluttet sig for folkeafstemningen, selv om hans popularitet på omkring 40 procent er lavere end nogensinde, og modstanden mod idéen om folkeafstemningen er fremherskende i befolkningen - blandt andet på grund af de betydelige udgifter til selve afstemningen. Anstrengt samarbejde Schwarzenegger kom selv til magten ved en folkeafstemning for næsten to år siden. Den tidligere actionskuespiller, som er republikaner, drog dengang fordel af sin popularitet på tværs af partiskel. Men hans samarbejde med den demokratisk kontrollerede kongres er blevet stadig mere anstrengt. Der er ordinært guvernørvalg i Californien i 2006, og det står endnu ikke klart, om Schwarzenegger opstiller, skriver Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her