Finansministrene fra verdens førende industrilande i det såkaldte G8-samarbejde blev i dag enige om en aftale, der medfører en øjeblikkelig 100 procents afskrivning af en samlet gæld på i alt 40 milliarder dollar (244 milliarder kroner) til 18 af verdens fattigste lande. »Jeg tror godt, at jeg i dag kan sige, at vi har præsenteret den mest omfattende udtalelse, som nogen finansministre nogensinde er fremkommet med om emnet gæld, udvikling, sundhed og fattigdom«, sagde den britiske finansminister, Gordon Brown, ved afslutningen af et todages møde forud for næste måneds G8-topmøde i skotske Gleneagles. Starter øjeblikkeligt »Jeg kan bekræfte, at G8-finansministrene er blevet enige om en 100 procents afskrivning af gæld for de værst gældstyngede, fattige lande, det såkaldte HIPC initiativ. Gælden på 40 milliarder dollar vil blive afskrevet øjeblikkelig«, sagde Brown ifølge Ritzau. G8, der består af Canada, Frankrig, Italien, Japan, Rusland, Storbritannien, USA og Tyskland, blev enige om straks at afskrive 40 milliarder dollar, som 18 lande skylder Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Afrikanske Udviklingsbank. Samlet 55 mia. dollar De 18 nationer er: Benin, Bolivia, Burkina Faso, Ethiopien, Ghana, Guyana, Honduras, Madagascar, Mali, Mauritanien, Mozambique, Nicaragua, Niger, Rwanda, Senegal, Tanzania, Uganda og Zambia. Yderligere ni lande vil blive berettiget til en 100 procents eftergivelse af gæld til en samlet værdi af 11 milliarder dollar i løbet af de næste 12 til 18 måneder, sagde Brown. Derpå vil yderligere 11 lande modtage en lignende gældsafskrivning på fire milliarder dollar, så det samlede beløb for eftergivelse af gæld når op på 55 milliarder dollar (335,5 milliarder kroner).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























