De såkaldte sekspartsforhandlinger, hvis mål er at få regeringen i Pyongyang til at stoppe sit atomvåbenprogram, kan snart genoptages. Det sagde en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium tirsdag. Nordkoreanske diplomater gav meddelelsen om genoptagelsen af forhandlingerne under møder med amerikanske embedsmænd i New York. Nordkoreanerne er dog endnu ikke gået med til et bestemt tidspunkt for, hvornår sekspartsforhandlingerne genoptages, sagde udenrigsministeriets talsmand, Sean McCormack. Det har fået to af de seks parter, Japan og Sydkorea til at reagere mere afdæmpet end amerikanerne. USA, Kina, Rusland, Sydkorea, Japan og Nordkorea er de seks lande i forhandlingerne om de nordkoreanske atomvåbenprogrammer. Skepsis Nordkorea meddelte i februar, at landet har udviklet atomvåben, og siden da afvist enhver tale om at genoptage forhandlinger om dets atomvåben. Men selv efter den seneste melding om en genoptagelse af forhandlingerne forbliver analytikerne skeptiske overfor et eventuelt udfald. »Jeg er ikke sikker på at en runde forhandlinger mere vil udrette mere end de tidligere tre runder. Jeg holder ikke vejret«, siger Peter Beck, direktør for tænketanken North East Asia Projekt. Nordkorea valgte at afbryde forhandlingerne på grund af amerikanernes »fjendtlige« politik overfor landet, og kvrævede en undskyldning af den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice for at kalde landet »tyraniens yderpost«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























