Hvordan køber kvinder lingeri i Saudi-Arabien?

Det kan være sin sag at købe lingeri, hvis man er kvinde i Saudi-Aarabien. - Arkivfoto: Ole Buntzen
Det kan være sin sag at købe lingeri, hvis man er kvinde i Saudi-Aarabien. - Arkivfoto: Ole Buntzen
Lyt til artiklen

Bare fordi man aldrig færdes udendørs uden total tilsløring, kan man jo godt se lidt lækker ud - indenunder. Også i Saudi-Arabien. Hverken tradition eller islam har noget imod et frækt stykke lingeri. Derhjemme. Problemet er, hvordan man får grejet hjem, forstår vi på den saudiske avis Arab News, som bekymrer sig over, hvordan »kvinder formodes at købe deres unævnelige«. Ret til at køre bil Det stolte kongedømme har netop været igennem en ny debat om kvinders ret til at køre bil. Debatten havde mange dimensioner, heraf var kun den ene, om kvinder bare skulle have lov at bestemme selv. I fokus var fortolkningen af, hvad profeten monstro ville have sagt, hvis han havde vidst, at automobilet blev opfundet, og at kvinder kunne foreslå selv at sætte sig bag rattet. I Arab News har de to anerkendte præster Salman al-Oudah og Abdul Mohsin al-Obaikan faktisk sagt, at der ikke kan være religiøse indvendinger mod kvindelige bilister, men at samfundet næppe vil være parat hertil, fordi »det kan føre til situationer, som ville resultere i en opførsel, som krænker religiøs lov«. Hvad præsterne nærmere forestiller sig, er ikke specificeret. Kun serviceret af mænd Tilbage til undertøjet. Hvordan skal kvinder få de unævnelige hjem? Det rejser flere problemer. Ikke alene er alle butikker i Saudi-Arabien - på nær nogle få kvinde til kvinde-butikker - serviceret af mænd, hvilket en mor til to Hanan Bawzeer finder problematisk. For det tvinger de nok så tildækkede kvinder til at lufte deres bh-størrelser og g-strengs-overvejelser med - ja, mænd. »Ret hårdt«, siger den 32-årige egyptiske kvinde Amal Sadyoni, »fordi ingen butikker har skifterum for kvinder. Og selv om de har, kan nogle kigge på dig gennem små skjulte digitalkameraer eller glas, har jeg hørt«. Transporteres af mænd Men det bliver jo ikke nemmere af, at kvinder også transporteres til butikken af andre mænd, enten deres chauffører eller deres ægtemænd, som ifølge avisen kan finde det ganske ubehageligt, hvis andre mænd så meget som ser på deres hustruer. Ligefrem at skulle overvære sin hustru drøfte den seneste lingeri-mode med en butiksassistent blev simpelt hen Hassan al-Ahmadi for meget. »Jeg bad hende forlade stedet og ikke købe ind dér igen«, siger han. Den 24-årige butiksassistent Maher Sadoun anfører dog, at der findes 20 rene kvindebutikker i Jeddah, men at han i sin egen butik har hjulpet mange kvinder, som gerne spørger ham om det nyeste nye. En løsning er ikke lige for, allerede fordi det kan være lige så svært for mændene at forholde sig åbent til det unævnelige som for kvinder at købe dem. Skriver Arab News.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her