Vælgerne i Schweiz har taget hul på den folkeafstemning, der skal afgøre, om Schweiz skal tilslutte sig EU's Schengen-samarbejde om fri bevægelighed over grænserne. Samtidig skal vælgerne tage stilling til, om Schweiz skal være med i den såkaldte Dublin-traktat om fælles asylprocedurer i EU. Begge folkeafstemninger regnes for en prøve på, om Schweiz, der er omgivet af EU-lande, ønsker et tættere samarbejde med EU. Det ventes, at resultatet bliver ja ved begge afstemninger, og at resultaterne fra folkeafstemningerne om EU-forfatningen i Frankrig og Holland næppe får indflydelse på afstemningen i Schweiz, hvor de fleste vælgere på forhånd har brevstemt.
Schweiz stemmer om Schengen-samarbejde
Lyt til artiklen