En svensk jagerpilot måtte tidligere i dag skyde sig ud af sit Grippen-jagerfly 20 kilometer syd for Karlskrona. Piloten blev samlet op af en redningshelikopter 20 minutter efter udskydning over Østersøen. Piloten er fløjet til et nærliggende hospital, hvor han gennemgår rutineundersøgelser. Det er det fjerde flystyrt i Sverige med Grippen-flyet, som produceres af svenske Saab og britiske BAE Systems. Flystyrt i Rusland Også i Rusland måtte to jagerpiloter skyde sig ud af et brændende jagerfly. Piloterne slap ikke uden skader, da de skød sig ud af flyet, netop som det havde landet. Begge motor på flyet af typen MiG-31 brød i brand, da flyet havde sat sine hjul på asfalten, på en flyvebase nordvest for Moskva. »Begge piloter er indlagt med forskellige skader, men udenfor livsfare«, siger flyvevåbnets talsmand Alexander Drobyshevsky ifølge AP. En undersøgelse af årsagerne til styrtet er iværksat, men ifølge den russiske Interfax-Military News Agency peger de umiddelbare oplysninger på, at halepartiet ramte landingsbanen og antændte derefter branden i motorerne. Styrtet i Rusland er det tredje indenfor en måned. De to andre fly var af typen MIG-29 og Su-25.
Svensk jagerfly styrtet i havet
Lyt til artiklen