Australien er i oprør, efter at en domstol i Indonesien har idømt en ung australier 20 års fængsel for at indsmugle marijuana til ferieøen Bali. Shapelle Corby blev anholdt i oktober sidste år, efter at indonesiske toldere fandt 4,1 kilo marijuana i hendes surfboardtaske, da hun ankom til Bali. Hun siger, at hun ikke aner, hvem der har anbragt stoffet i hendes taske, og antyder, at det kunne være bagagepersonalet hos det australske luftfartsselskab. Radio talkshows er blevet kimet ned af ophidsede lyttere, hvoraf nogle sagde, at de fortrød deres donationer til de indonesiske ofre for flodbølgen i december, mens andre opfordrede australiere til at boykotte Bali. Den lille indonesiske paradisø er ellers et yndet feriemål for australske turister.
Narkodom til australsk surferpige udløser raseri
Lyt til artiklen