Omkring 1,7 millioner franske vælgere i oversøiske områder har indledt folkeafstemningen om EU-forfatningen før afstemningen i selve Frankrig i morgen. Samtidig skrumper nej-sidens føring i de sidste meningsmålinger, men nej-sigerne har stadig flertal. Markant fald i nej-sigere Folkeafstemningen blev indledt i formiddag på de franske øer Saint-Pierre og Miquelon ud for Canadas østkyst. Senere gik vælgerne til stemmeurnerne i Fransk Polynesien i Stillehavet og i Guadeloupe, Martinique og Guiana. En af de seneste meningsmålinger i går viste et markant fald i antallet af nej-sigere, hvormed ja-siden fik styrket det ellers svage håb om, at et flertal i sidste øjeblik vil bakke op bag traktaten. En CSA-måling viste, at 52 pct. af vælgerne vil stemme nej - et fald på tre procentpoints i forhold til en tilsvarende måling i torsdags. En anden ny måling fra IFOP-instituttet viser imidlertid, at helt op til 56 pct. af vælgerne kan stemme nej. Omkring 15 andre meningsmålinger i den seneste uge har vist, at mellem 52 og 55 pct. af vælgerne vil stemme nej. Schröder og Zapatero kæmper for et ja EU-forfatningen blev i går ratificeret i Tyskland af Forbundsrådet, parlamentets overhus. Den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, skriver i dag i et indlæg i den franske avis Le Figaro, at franskmændene bør stemme ja - både af hensyn til at EU's rolle i verden og for bedre at kunne værne om den europæiske sociale model. Schröder var i aftes selv med til at afslutte ja-sidens kampagne ved et møde i Lyon. Samtidig var den spanske premierminister, Jose Luis Rodriguez Zapatero, i den nordfranske by Lille for at appellere til befolkningen om at støtte den nye traktat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























