Storfavorit til at vinde valget i Libanon, som åbnede i dag, er den 35-årige sunnimuslim Saad Hariri, søn af tidligere premierminister Rafik Hariri. Meget symbolsk eftersom netop attentatet på kandidatens far, den tidligere premierminister blev startskuddet til, at presset på Syrien - både i Libanon og internationalt - blev så stort, at det blev nødt til at trække sine tropper ud af Libanon og dermed medvirkende til, at libaneserne i dag skal til valg. Familien symbol på den ny tid Ifølge Ritzau er Hariris Fremtidsliste på forhånd sikret ni af de 19 mandater i Beirut, da listen i ni valgdistrikter ikke har modkandidater. Familien Hariri er derfor stadig central ved valget i dag. »Jeg har store forhåbninger til, at vi vil finde sandheden om, hvem udførte forbrydelsen mod min elskede mand, som byggede dette land og i med sit martyrskab har samlet det«, sagde Nazek Hariris, enke efter Rafik Hariri ifølge AP, da hun afgav sin stemme. Mange kandidater er kendte Og håbet er, at libaneserne ved valget kan få skiftet nogle af de meget syrisk-venlige parlamentsmedlemmer ud. Men iagttagere er dog ikke helt så forhåbningsfulde. Mange af kandidaterne til valget er de samme som før, og som ved tidligere valg har de under valgkampen haft mere travlt med at drøfte valgforbund end at tale politik og Libanons fremtid, hvilket har udløst politikerlede blandt vælgerne. Valget i Libanon løber over fire runder de næste søndage, i dag i Beirut og de kommende tre søndage i resten af landet. Der skal vælges 128 parlamentsmedlemmer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























