Hizbollah: Vi har 12.000 missiler

Lyt til artiklen

»Enhver hånd, der rækker ud efter vore våben, er en israelsk hånd, som vil blive hugget over«. Således sagde lederen af den libanesiske milits Hizbollah, Sheik Hassan Nasrallah, da han i dag talte til sine tilhængere på femårsdagen for Israels tilbagetrækning fra det sydlige Libanon. »Vi ønsker ikke at angribe nogen og vil ikke lade nogen angribe Libanon, men hvis nogen som helst - nogen som helst - tænker på at afvæbne os, så vil vi kæmpe mod dem som Kerbalas martyrer«, sagde han med reference til et vigtigt historisk slag for muslimske shiitter. Kun til forsvar De overvejende shiitiske tilhængerne ved talen i en sydlig forstad til Beirut hyldede Nasrallahs ord. Også da han fortalte dem, at Hizbollah er i besiddelse af 12.000 missiler, der kan nå hele den nordlige del af Israel. Hertil tilføjede han dog, at Hizbollah kun vil bruge dem i et eventuelt forsvar af Libanon: »Vi vil ikke trække regionen ind i en krig (...). Vi vil beskytte vores land. Enhver tanke om at afvæbne modstanden er vanvid«. FN-pres En FN-resolution fra september sidste år forlanger, at Syrien trækker alle styrker ud af Libanon, og at alle libanesiske militser afvæbner. Syrien, som altid har støttet Hizbollah, trak sine sidste styrker ud af Libanon i april.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her