Ny anholdelse i Van Gogh-drabet

Theo van Gogh fremsatte mange provokerende udtalelser om islam, og det endte med at koste ham livet. - Foto: AP
Theo van Gogh fremsatte mange provokerende udtalelser om islam, og det endte med at koste ham livet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En 25-årig tjetjensk mand er blevet anholdt i den franske by Tours i forbindelse med drabet på Theo Van Gogh i november sidste år. Morderen, en 27-årig hollænder af marokkansk afstamning, har siden mordet været fængslet, hvor han venter på retssagen mod ham. Ifølge politianklageren i sagen, Rob Meulenbroek, blev den anholdte tjetjeneres fingeraftryk fundet på et selvmordsbrev, som han havde efterladt sine forældre. Udleveres snart Den anholdte vil blive udleveret til retsforfølgelse i Holland indenfor et par uger, oplyser Rob Meulenbroek ifølge AP. Van Gogh blev skudt og stukket ihjel på åben gade i Amsterdam 1. november 2004. Drabsmanden blev anholdt efter en skudduel med politiet minutter efter drabet. Under politiafhøringerne sagde han, at »han skal holdes ansvarlig for sine handlinger«, dog uden at indrømmede mordet. Tilhører terrornetværk Politianklageren har hele tiden ment, at han har modtaget logistisk hjælp til at udføre mordet. Men har endnu ikke tiltalt nogen for den rolle. I månederne efter mordet på Van Gogh blev 12 mænd anholdt, mistænkt for at tilhøre et islamsitisk terrornetværk kaldet Hofstad netværket. Politiet mener, at den 25-årige tjetjener tilhører dette netværk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her