Mary Kay Letourneau en tidligere folkeskolelærer blev i forgårs gift med sin tidligere sjetteklasses elev under en stærkt bevogtet ceremoni i Woodinville nordøst for Seattle i USA. Brylluppet stod næsten et år efter, hun blev løsladt fra fængslet, hvor hun har siddet i syv år for voldtægt på manden. Det er en helt igennem grotesk historie - om læreren og eleven med den forbudte kærlighed, der i går altså blev helt legal ved parrets bryllup. Hendes mand fandt hede breve Mary Kay Letourneau på 43 og Vili Fualaau på 22 kom i mediernes søgelys i 1997, da hun blev fængslet. De mødtes, da Fualaau var elev i en af Letourneaus klasser. Han var kunstnerisk interesseret og talentfuld, og hun hjalp ham i gang. Tog ham med på museer og lærte ham at læse lyrik. Da de blev kærester, eller som Reuters udtrykker det da deres forhold blev 'seksuelt', var han 12 og hun 34 år. Letoruneau var på det tidspunkt gift og havde fire børn. Ifølge 'The Insider', som sammen med tv-programmet 'Entertainment Tonight' har fået førsteret til brylluppet, var det Letoruneaus mand, som fandt parrets kærlighedsbreve - mens det var en anden slægtning, der meldte hende til politiet. Fængslet for voldtægt Og så rullede sagen. Skolelærerinden havde haft sex med en af sine mindreårige elever. Letourneau erklærede sig skyldig i voldtægt af et barn og blev idømt syv et halvt års fængsel, hvoraf dog kun et halvt år var ubetinget. Men efter det halve års fængsling, blev hun og Fualaau fundet sammen i en bil, og da det blev bevist, at de havde haft sex, blev hun fængslet for at afsone resten af straffen. Det hører med til historien, at Letourneau allerede, da hun første gang blev anholdt ventede parrets første barn, og at de i dag har i alt to døtre på 7 og 8 år. Mary Kay Letourneau blev fængslet i 1997 og løsladt i august sidste år. Og da blev parret atter forenet. Ved brylluppet bar parrets to døtre 'blomsterpiger', og Letourneaus teenagedatter fra hendes første ægteskab var 'førstebrudepige'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























