EU's forfatning er en bestseller

Skuer man flygtigt ud over de franske boghandler, ligner billedet ved første øjekast resten af det europæiske litterære landskab. Ud over enkelte storsælgende franske forfattere som Anna Gavalda og Frédéric Beigbeder prydes toppen af bestsellerlisterne af John Grishams seneste knaldroman og Dan Browns mystisk-religiøse thrillere 'Engle og dæmoner' og 'Da Vinci Mysteriet'. Ni EU-bøger på top-20 Men tager man et nærmere kig på den faglitterære top 20, får man øje på noget af en overraskelse. Ikke færre end 9 ud af de 20 pladser på nyhedsmagasinet l'Express' bestsellerliste - inklusive førstepladsen - udgøres af værker om den nye forfatningstraktat, og selv med få dage til afstemningen flyder bøgerne over disken i en lind strøm i Fnac Montparnasse på rue de Rennes i den franske hovedstads 6. arrondissement. »Det er nu temmelig uoverskueligt«, sukker Marine, en midaldrende kvinde på 50, der arbejder i det offentlige. Hun har benyttet sin frokostpause til at smutte ned for at kaste et blik på udvalget af bøger om forfatningen »for lige at få styr på argumenterne«. Overvældet Hun står lettere lammet foran den særlige bogreol, som Fnac bankede op i begyndelsen af april på grund af den voldsomme efterspørgsel. Og man må medgive, at reolen er temmelig overvældende. Tre meter lang og 1,5 meter bred. Kun med bøger om EU-forfatningen. På begge sider. Omkring 40-50 forskellige værker. Og alle sammen nye udgivelser. Marine bladrer opgivende i en nej-bog fra antiglobaliseringsbevægelsen Attac, men stiller den skuldertrækkende tilbage igen. I samme øjeblik kommer ekspedienten François forbi. »Prøv denne hér. Den viser, hvad der ændres, og hvad der ikke gør«, siger han med et venligt smil og rækker Marine et eksemplar af La Documentation Françaises lille, men overkommelige pamflet 'Le Petit Guide de la Constitution Europénne', der på 87 sider forsøger at gøre forfatningen letfattelig for læseren. Marine ser lettet ud over at have fundet et pejlemærke. Og tilmed et, der står hende i sølle 5 euro (37 kr.). François iler videre til en ældre herre, der synes at have overtaget Marines fortabte mine foran de tungt læssede reolmeter. »Bøgerne er nærmest blevet revet ned af hylderne«, forklarer Anne Brouillet, der har ansvaret for Fnacs afdeling for juridisk faglitteratur. Mange af bøgerne har nået salgstal på over 100.000. Ja, sågar selve forfatningsteksten, der udgives af La Documentation Française, er blevet solgt i 73.000 eksemplarer - og det til trods for at den fulde forfatningstekst for længst er blevet husstandsomdelt i Frankrig. Overgår Dan Brown »I en periode på 15 dage solgte den faktisk flere end 'Da Vinci Mysteriet' - til trods for, at teksten er temmelig teknisk og stort set ulæselig. Jeg må indrømme, at vi er noget overraskede«, siger Anne Brouillet, der understreger, at det er første gang i hendes tid som boghandler, at den juridiske afdeling har haft en bestseller. »Siden Maastricht er det, som om ingen rigtig har interesseret sig for EU og europæisk politik«, siger Philippe Moreau Defarges, professor i statskundskab ved Institut Français des Relations Internationales, til Politiken. Han har selv forfattet to bøger om den nye forfatning og tager de strygende salgstal som levende bevis for, at franskmændene nu endelig synes vågnet af deres EU-dvale. »Efter årtier med en bragende uvidenhed om EU er der nu en regulær tørst efter viden. Se bare, hvor mange der har læst selve teksten: Folk vil simpelthen vide, hvad der står i den traktat, de skal stemme om. Og der er en kolossal interesse for, hvad EU skal handle om - og ikke mindst Frankrigs fremtidige plads i det europæiske samarbejde«, siger Philippe Moreau Defarges. Ved aviskiosken på Place Saint-Michel i 5. arrondissement går snakken livligt. To ældre damer diskuterer ihærdigt forfatningstraktatens meritter - eller mangel på samme. »Jeg synes, teksten er svært ringe og mangelfuld. Jeg ville f.eks. gerne have udpenslet, hvor langt Europa strækker sig, og om det er meningen, Tyrkiet skal med eller ej«, siger den ene - en hvidhåret dame i spadseredragt og guldbroche på jakkereverset. Hun drager demonstrativt en grænse i luften, der ikke lader nogen tvivl tilbage om, hvorvidt hun selv mener, at Tyrkiet bør lukkes ind i varmen. »Ja, men på den anden side står der jo heller intet i den franske forfatning om, hvor stort Frankrig er ... så vidt jeg husker«, indskyder den anden. »Vi får jo lejlighed til at stemme om Tyrkiet senere. Det har Chirac i hvert fald lovet«, mumler en mand med styrthjelmen sat op i panden, mens han bladrer i travbladet Paris Turf. Hele Frankrig grebet Billedet er det samme over hele landet. Overalt synes smagen for den politiske diskussion at være vendt tilbage. På gaden, cafeerne, i metroen, i parkerne og til middagsselskaber. Den forestående forfatningsafstemning er på alle franskmænds læber. Libération, Le Figaro, Le Monde, Aujourd'hui, Le Parisien, l'Humanité. Samfulde dagblade bruger hver dag flere sider på nyheder om forfatningen, der også vendes og drejes på bladenes debatsider, ligesom alle radio- og tv-stationer er ved at flyde over med debatprogrammer. Ja, selv ugemagasinernes internetfora bugner med mail om forfatningen. Alene i debatforummet på nyhedsmagasinet L'Express' hjemmeside er der oprettet 260 diskussionsemner. Under overskriften 'Hvad synes De om artikel 6 paragraf 5, side 308 i tilslutningsprotokollen?', udfolder der sig en harmdirrende debat om virksomhedsudflytning i tekstilindustrien. »Efter en livløs debat op til EU-parlamentsvalget i 2004 har franskmændene endelig genfundet deres sans for politisk debat«, lyder det begejstret fra Roselyne Bachelot, MEP for regeringspartiet UMP. Og også nejsigerne er henrykte. Jean-Luc Melenchon fra socialistpartiet siger til Libération, at han er »forbløffet« over den enorme folkelige interesse. Men det skulle da bare mangle, mener Marine i boghandlerens EU-afdeling. »Politikerne siger så meget sludder, og jeg vil godt være lidt bedre informeret, før jeg stemmer«, forklarer hun.