Tre bombesprængninger har i løbet af det seneste døgn spredt skræk og rædsel i den indiske hovedstad New Delhi. Med 15 minutters mellemrum raserede to af bomberne søndag aften to biografer, som viste den kontroversielle film 'Jo Bole So Nihal'. En blev dræbt og op mod 50 såret. Bombe i håndtaske Her til morgen sprang en tredje bombe ved en jernbaneoverskæring, da en mand åbnede en håndtaske han fandt liggende. Manden blev kørt på et nærliggende hospital med mindre skader på hænderne. Politiet ved endnu ikke om gårsdagens bomber, som sprang i biograferne Satyam og Liberty i byens centrum, har nogen forbindelse til morgenens bombesprængning. Men allerede i går valgte politiet at evakuere alle biografer i New Delhi og flere indiske byer. Politiet optrapper sikkerheden »Sikkerheden er blevet optrappet ved alle biografer, og politiet er opmærksomme på den forhøjede sikkerhedsrisiko ved offentlige steder«, siger indenrigsminister Shivraj Patil til AP. Den ene bombe var placeret under et sæde på forreste række, mens den anden bombe sprang i en nærliggende biografs toilet, hvor den sårede syv. Titel vækker vrede Film, der blev vist, 'Jo Bole So Nihal', har vækket mange sikhers vrede. De mener, at filmens titel, som betyder, »enhver, der kalder på gud, vil blive velsignet«, er et misbrug af en udbredt vending, som kun anvendes i sikh-templer og af sikh-krigere i kamp. Ifølge AP har det indiske politi nægtet at kommentere, om man mistænkte nogen sikh-gruppe for bombningerne. Filmen fik premiere for mere end en uge siden, men de fleste biografer i Nordindien valgte hurtigt at fjerne den fra plakaten efter flere protester fra sikh-grupper.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























