Strejke lammer BBC's nyhedsprogrammer

11.000 af BBC's 28.000 ansatte har i dag nedlagt arbejdet i protest mod ledelsens planer om nedskæringer af op mod 4.000 arbejdspladser. - Foto: AP
11.000 af BBC's 28.000 ansatte har i dag nedlagt arbejdet i protest mod ledelsens planer om nedskæringer af op mod 4.000 arbejdspladser. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En arbejdsnedlæggelse blandt den britiske public service stations, BBC, journalister og teknikere har lammet stationens direkte nyhedsprogrammer. Strejken, som er den største i BBC's nyere historie, har lammet flere af nyhedsudsendelserne på stationens radio- og tv-kanaler, samt regionale stationer og har tvunget stationen til at sende båndede programmer med kun få korte nyhedsudsendelser i mellem. 11.000 strejker i et døgn 24-timers strejken, som har stået på siden midnat, omfatter, ifølge de ansattes fagforeninger, omkring 11.000 ansatte. Arbejdsnedlæggelsen skyldes utilfredshed med ledelsens planer om at skære op mod 4.000 af stationens 28.000 arbejdspladser samt privatisere dele af stationen. Ifølge de tre involverede fagforeninger er det de mest destruktive ændringer i stationens historie, mens ledelsen mener, at de er nødvendige for at forbedre kvaliteten på stationens programmer. Landets samvittighed »Disse voldsomme nedskæringer, som er forslået, vil ødelægge programmerne såvel som organisationen samt skade de britiske tv-traditioner«, siger ledende medarbejder i fagforeningen Amicus, Mike Smallwood, til AP. »BBC er en forenende britisk institution, der fungerer som landets samvittighed, og disse nedskæringer vil derfor skade nationen«, siger han. Flere strejker på vej Ledelsen holder dog fast i sine planer, selv om fagforeningerne har planlagt yderligere to strejkedøgn, 31. maj og 1. juni samt et fjerde døgn, der endnu ikke er fastsat. »En arbejdsnedlæggelse vil ikke mindske behovet for at implementere ændringer, der vil gøre det muligt for stationen at bruge flere af penge på at forbedre programkvaliteten«, skriver BBC-ledelsen i en meddelelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her