Venezuela truer med at afbryde forbindelsen til USA

Det er denne mand, Luis Posada Carriles, som er årsagen til spliden mellem USA og Venezuela. - Foto: AP
Det er denne mand, Luis Posada Carriles, som er årsagen til spliden mellem USA og Venezuela. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I sin ugentlige tv-transmitterede tale truer Venezuelas præsident Hugo Chavez med at afbryde alle forbindelser med en amerikansk »regering, der så skammeligt skjuler og beskytter internationale terrorister«. Chavez tænker her på sagen om den terrormistænkte Luis Posada Carriles, en 77-årig tidligere CIA-agent og Castro-modstander. For seks uger siden dukkede han op i USA, hvor han søgte politisk asyl. Den cubanskfødte Carriles er bl.a. mistænkt for at stå bag et bombeattentat på et cubansk passagerfly på dens rute fra Venezuela til Cuba, hvor 73 mennesker mistede livet i 1976. Indrømmet terror Desuden har Carilles tidligere erkendt at stå bag en række bombeattentater mod turistmål i Cuba. Præsident Chavez siger, at den amerikanske regering vil gøre sig skyldig i støtte til international terrorisme, hvis landet nægter at udlevere manden. De amerikanske immigrationsmyndigheder besluttede i sidste uge at rejse tiltale mod Luis Posada Carriles for ulovligt at have krydset grænsen til USA. Han vil forblive i immigrationsmyndighedernes varetægt frem til en domstolshøring 13 juni. Overvejer at lukke ambassade Washington har ifølge en aftale fra 1922 mellem de to lande, 60 dage til at overveje Venezuelas anmodning. »Hvis de ikke udleverer ham (Luis Posada Carriles) indenfor tidsrummet, vil vi overveje vores forhold til USA«, siger Hugo Chavez ifølge BBC. Han siger, at han desuden vil overveje, »om det er pengene værd at have en ambassade i USA, eller om det for USA er værd at have en ambassade her«. »Skammeligt« »Det er svært, meget svært at opretholde forbindelser til en regering, der så skammeligt skjuler (en terrorist) og støtter international terrorisme«, sagde Præsidenten. Luis Posada Carriles, der opnåede venezuelansk statsborgerskab under sit arbejde for landets efterretningstjeneste i 1970'erne, har afvist at være involveret i bombeattentatet mod passagerflyet. Flygtede fra fængsel Han er blevet frikendt ved to domstole i Venezuela, og i 1985 flygtede han fra fængslet for at undgå en appelsag. Han har siden 2000 afsonet en fængselsdom i Panama, som han fik for at stå bag et bombeattentat på Fidel Castro. Sidste år valgte Panamas afgående præsident at benåde ham. Og for seks uger siden dukkede han op i Miami, hvor han har søgt om politisk asyl. »Dobbeltmoralsk USA« Både Cubas Fidel Castro og Venezuelas Hugo Chavez har beskyldt USA for dobbeltmoral ved at holde hånden over Luis Posada Carriles og samtidig føre krig mod terror. Luis Posada Carriles advokat Eduardo Soto siger, at hans klient bør få asyl i USA på grund af hans modstand mod Castro og hans fortid i CIA.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her