Forskere ved Haifa Universitet i Israel siger - i ramme alvor - at de har fundet frem til den del af hjernen, hvor sarkasmen bliver opfattet - og forstået. Ved at sammenligne raske mennesker med andre, som er skadet forskellige steder i hjernen, har de fundet frem til, at mennesker opfatter sarkasme med den forreste del af hjernen, skriver BBC's hjemmeside. Forklaring på autisme Skader på tre forskellige steder i den forreste del af hjernen kan resultere i, at man mister evnen til at forstå sarkasme og ironi. Det israelske forskerteam siger, at deres opdagelser kan forklare mange aspekter af autisme, da netop autister har problemer med at fortolke ironi, følelser og andre sociale egenskaber. De samme fortolkningsproblemer opstår hos mennesker, der bliver hjerneskadet. Det tyder dermed på, at der må være tale om de samme områder i hjernen. Hjernescanning afslører forskellene Hjernescanninger af autistiske børn viser, at der er en forskel på hjerneaktivitet i den forreste hjernehalvdel sammenlignet med normale børn. Neurologen Simone Shamay-Tsoory og hendes kollegaer har undersøgt 25 mennesker med en hjerneskade på den forreste del af hjernen, 16 med hjerneskade på den bageste del samt 17 raske, alle frivillige. Et bånd med sarkastiske og neutrale historier blev spillet for dem. Båndede vittigheder Blandt de sarkastiske historier var: Peter mødte på arbejde, men i stedet for at begynde arbejdet, hvilede han sig. Chefen så ham og sagde: »Lad vær at overanstrenge dig«. I den neutrale version, begyndte Peter straks at arbejde. Chefen svarede med samme sætning, men denne gang var det ment alvorligt. Sarkasmen blev forstået af alle på nær dem, der var hjerneskadet i forreste halvdel af hjernen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























