Legionella-epidemi hærger Norge

Lyt til artiklen

Fem mennesker er døde, seks er alvorligt syge, og 28 er bekræftet smittet efter et udbrud af legionalla-syge i den norske region Østfold. Alene i løbet af mandagen er 15 nye patienter ifølge avisen VG blevet indlagt, og sygehuset i byen Fredriksstad kan nu ikke modtage flere syge. Nu er sundhedsmyndighederne bange for en forværring af situationen. »Vi frygter, at dette vil udvikle sig til en omfattende epidemi, og at der vil komme over tyve nye sygdomsramte personer hver dag i over en uge fremover«, siger administrerende direktør ved Fredrikstad Sygehus, Ulf Ljungblad. Kilden ikke fundet Helt afgørende for den videre udvikling er, om myndighederne kan finde kilden til legionella-sygen, den frygtede legionella-bakterie. Fredrikstad kommune har oprettet en indsatsgruppe, der skal finde kilden, og den har indtil videre fastslået, at to ud af fem mistænkte køleanlæg ikke bærer ansvaret. Resultaterne fra de sidste tre køleanlæg vil ifølge Aftenposten komme i løbet af i aften. »Vi frygter, at flere kan dø af legionallasygen, så længe kilden ikke er fundet«, siger divisionsdirektør for medicin, Tove Kreppen Jørgensen. Også epidemi i 2001 Norge blev også ramt af en legionelle-epidemi i 2001. Dengang døde syv, og 28 blev smittet. Tidligere i år er der rapporteret om store udbrud Tyrkiet, Italien og Spanien. Legionellabakterien trives i vand med temperaturer på mellem 20 og 60 grader og vokser blandt andet i køletanke og rørsystemer, der benyttes i aircondition-anlæg. Derfra kan den sprede sig, når anlæggene sprøjter vandstøv ud i luften. Afhængigt af vejrsituationen kan bakterierne sprede sig over enorme områder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her