Uduelige narkohunde blev fejlagtigt trænet med talkum

I Australien er politiet i besiddelse af syv narkohunde, som i øjeblikket er meget bedre til at opsnuse babynumser end kokain. - Foto: Kim Nielsen
I Australien er politiet i besiddelse af syv narkohunde, som i øjeblikket er meget bedre til at opsnuse babynumser end kokain. - Foto: Kim Nielsen
Lyt til artiklen

I tre måneder så det ud til, at narkosmuglerne i den australske stat Victoria var blevet klogere eller havde opgivet deres lyssky forretninger. I hvert fald kunne syv af politiets narkohunde ikke opsnuse skjult kokain noget sted. Politiet havde dog så svært ved at tro på den version at de valgte at teste narkohundenes lugtesans for en sikkerheds skyld. Til deres overraskelse opdagede de, at hundene slet ikke var trænet til at opsnuse kokain men derimod talkum. Derfor skal de syv hunde, som i tre måneder blev brugt til at opsnuse narkotika, genoptrænes - denne gang med rigtig kokain. Kan finde børn i stedet »Jeg er sikker på, at vores hunde har bløde snuder med en god lugtsans, men de er faktisk trænet til at opsnuse talkum. Derfor skal vi nu have trænet dem til at opsnuse kokain i stedet«, sagde Victorias vicepolitikommissær Paul Evans i dag ifølge AP. »Hvis der er nogen savnede børn derude, så skulle vi gerne kunne finde dem ret hurtigt«, tilføjede han grinende. Han sagde, at politiet ikke regnede med at 'træningsnarkoen' var blevet stjålet, blot at der måtte være sket en forveksling et sted i systemet. Nu er en intern undersøgelse sat i gang både hos Victorias politi og rigspolitiet, som forsyner politikredsene med kokainprøver til hundetræningen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her