Ligene af 12 irakiske mænd, der alle er blevet skudt, er fundet i den nordøstlige del af Bagdad, Iraks hovedstad, oplyser irakisk politi. Ligene er fundet i løbet af natten. Siden lørdag er mindst 46 personer fundet dræbt fire forskellige steder i landet. Angreb på militærbase Mandag oplyser en irakisk officer i byen Baquba desuden, at fire irakiske soldater er blevet dræbt og fire såret, da oprørere angreb en militærbase i byen. I et område i det sydlige Bagdad blev to civile dræbt mandag morgen, mens fire andre blev såret, da en bombe eksploderede ved en irakisk militærkonvoj, oplyser forsvarsministeriet.
12 lig fundet i Bagdad
Lyt til artiklen