En domstol i Moskva har i dag fundet den tidligere ejer af oliegiganten Yukos skyldig i fire af anklagerne imod ham. Mikhail Khodorkovskij er fundet skyldig i groft bedrageri, svindel, skattesvig og foragt for retten. Syv anklagepunkter Dommeren i sagen fortsætter i dag med at læse op fra dommen mod den 41-årige Khodorkovskij. Den tidligere Yukos-chef er tiltalt for i alt syv anklagepunkter, og dommeren fortsætter senere oplæsningen af dommen i de resterende anklagepunkter. Khodorkovskij risikerer ti års fængsel. Sagen betragtes af mange iagttagere i Rusland og udenfor som en politisk motiveret sag. Mange mener, at præsident Putin og Kreml har ønsket at straffe Mikhail Khodorkovskij, fordi han har politiske ambitioner, og fordi han har støttet russiske oppositionspartier økonomisk. Parallel retssag mod olieselskabet Khodorkovskij forhenværende partner, Platon Lebedev, er også på anklagebænken i Moskva. Lebedev er ligeledes tiltalt for syv anklagepunkter. Begge beskyldes for en lang række lovovertrædelser som skatteunddragelse, tyveri, bedrageri m.m. Også selve olieselskabet er i en parallel retssag tiltalt for at have storsnydt staten - kravet fra skattemyndighederne lyder på over 150 milliarder kroner. Både Khodorkovskij og Lebedev afviser alle beskyldningerne som fuldt ud opdigtede. Kan tage dage Retssagen følges tæt af de russiske medier. Og dommeren Irina Kolesnikova læser dommeren op i et retslokale, som er fyldt til sidste plads. I alt har dommeren et 25 cm tykt manuskript foran sig, og det ventes at oplæsningen af dommen kan tage flere dage. Som det er normalt i russiske retssale, sidder Khodorkovskij i et bur. Han blev ført ind i lokalet gennem en hemmelig sideindgang efter at være kørt til retsbygningen i en salatfad med tonede ruder. Menneskemængde foran retsbygning Foran bygningen har en større menneskemængde forsamlet sig, både tilhængere og modstandere af den omstridte sag, men som sædvanlig fik de næppe et glimt af hovedrolleindehaveren, som er under massiv mandsopdækning af kampklædt politi. Khodorkovskij har siddet fængslet i 19 måneder. Ifølge anklagemyndigheden kan der ventes nye anklager mod Khodorkovskij. En melding, der gør forsvaret rasende. Forsinkelse Dommen var planlagt til at blive offentliggjort i slutningen af april, men afsigelsen blev i sidste øjeblik udskudt. Mange iagttagere er overbevist om, at forsinkelsen skyldes, at Putin ville sikre sig mod kritiske spørgsmål om sagen fra de internationale gæster under den pompøse fejring af 60-året for sejren over Hitlers regime.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























