Der bliver nu sat fart på identifikationsprocessen af de omkomne efter flodbølgekatastrofen i Thailand i december, efter at et internationalt laboratorium i Bosnien er blevet inddraget i arbejdet. Laboratoriet i den bosniske hovedstad, Sarajevo, der blev oprettet efter krigen i Bosnien, er førende på verdensplan med dna-analyser af marv. Det internationale laboratorium skal nu gennemføre analyser af de 1500 døde, der endnu ikke er blevet identificeret i Thailand. Lettere at identificere børn Blandt andet det vanskelige arbejde med at identificere børn ventes at blive lettet. Hidtil er de fleste ofre blevet identificeret gennem match på tandsæt, men ofte findes der ikke mange oplysninger om børns tænder, hvorfor det har været svært at identicere dem. Betales af Thailand Hidtil har et laboratorium i Kina stået for dna-analyserne, men her mislykkedes de fleste, fordi kvaliteten på prøverne var for dårlig. Siden har flere andre lande taget del i analyse-arbejdet, men det har været et yderst langsommeligt arbejde. Analysearbejdet i Sarajevo betales af den thailandske regering. Laboratoriet regner med, at de 1500 analyser vil være færdige inden for to måneder. 46 danskere mistede livet under tsunamikatastrofen. Heraf er 39 blevet identificeret. Blandt de syv, der endnu savnes, er fire børn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























