Man skulle ellers mene, at 21-årige tyske militærnægter Benjamin Halbe kunne være godt tilfreds. Han gjorde formentlig sit livs forretning, da han første købte en sølvgrå VW-Golf for 75.000 kroner -og efter udnævnelsen af pave Benedikt XVI solgte bilen på netauktion for fyrstelige 1,4 millioner kroner. Bilen opnåede den fyrstelig pris, fordi den tidligere har været ejet af paven, mens han stadig gik under navnet Joseph Ratzinger. Problemer med teknikken Men Benjamin Halbe overvejer ifølge Ananova.com trods indtjeningen at lægge sag an mod netuktionsfirmaet Ebay. For der var ifølge Halbe problemer med teknikken det sidste døgn, inden auktionen sluttede. Det betød angiveligt, at prisen ikke blev presset yderligere i vejret. Advokater fra firmaet Ulsenheimer und Friedrich, Munchen, ser på sagen, som Ebay ikke har kommenteret. Den tyske afdeling af det amerikanske firma oplyser dog, at den seks år gamle Golf er det mest værdifulde, der er solgt via sitet. Køberen af den gamle bil er onlinekasinofirmaet GoldenPalace.com.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























