Vladimir Putin: Aldrig mere kold krig

USA´s præsident George W. Bush (midten) sammen med sin hustru Laura, overværede sammen med en række af verdens ledere Ruslands markering af Anden Verdenskrig. - Foto: AP
USA´s præsident George W. Bush (midten) sammen med sin hustru Laura, overværede sammen med en række af verdens ledere Ruslands markering af Anden Verdenskrig. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En stribe af verdens ledere er rejst til Moskva for at deltage i markeringen af Nazitysklands fald for 60 år siden. Mens russiske kampfly strøg over den Røde Plads, benyttede en alvorsfuld præsident Vladimir Putin - flankeret af sine kollegaer George W. Bush, Jacques Chirac og Gerhard Schröder - lejligheden til at skue fremad. Færdig med kold krig Det skal være slut med rivalisering mellem stormagterne, mener den russiske præsident, og fastslog nutidens generationer skal »opbygge en verden, der er baseret på sikkerhed og retfærdighed... og ikke tillade en gentagelse af hverken kolde eller varme krige«. Den russiske præsident har været mødt af kritik fra en række af en stribe østeuropæiskelande samt EU og USA for Sovjetunionens besættelse af landene i Østeuropa efter Anden Verdenskrig. Blandt andet har både den estiske og den litauiske præsident takket nej til at deltage i festlighederne i Moskva fordi Putin har kaldt Sovjetunionen for en »befrier«. Indtil videre har Putin ikke været lydhør overfor kritikken, og i stedet talt om Ruslands »broderskab og venskab med vore nære naboer«. »Ruslands er parat til at udbygge sådanne forbindelser med resten af verden, der er styrket - ikke bare på grund af resultaterne fra fortiden, men på grund af en stræben for fremtiden«. Veteraner holdt ude Ceremonien i Moskva, der har været fuld af henvisninger til Sovjetunionen blev indledt med fire soldater i uniformer fra Anden Verdenskrig, der bar det røde flag med hammer og segl. Flaget var en kopi af det flag, som blev hejst over den tyske rigsdag i Berlin, da bygningen blev indtaget af de russiske tropper. Mere end 26 millioner russere døde under Anden Verdenskrig. Moskva er nærmest totalt afspærret, mens statslederne gør klar til en kransnedlæggelse ved den ukendte soldats grav ved kastellet i Kreml. Men det massive sikkerhedsopbud har betydet, at nogen af de virkelige helte fra Anden Verdenskrig er blevet forment adgang til militærparaden på Den Røde Plads. Krigsveteraner er ifølge AP blevet bortvist fra ceremonien. »Jeg blev hårdt såret i kampen for det sovjetiske moderland. Har jeg ingen ret til at være her?«, fortæller 79-årige Piotr Komarov. »Jeg behøvede ingen invitation for at blive sendt til fronten«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her