Det kom i dag til sammenstød mellem israelsk politi og unge palæstinensere foran tempelbjerget i Østjerusalem. De unge palæstinensere kastede med sten mod politiet og sårede syv, deriblandt distriktspolitichefen. Politiet svarede igen med chokgranater. Ifølge vidner blev en palæstinenser såret af spark i hovedet af en politihest. Sammenstødene skete efter, at alle palæstinensere under 45 år blev hindret adgang til tempelbjerget af det israelske politi. Den restriktion ramte bl.a. 200 palæstinensiske unge, som var forsamlet foran porten til Tempelbjerget. Rygter om angreb på moské Rygter om, at medlemmer af den ekstremistiske jødiske organisation Revava, ville forsøge at indtage pladsen på tempelbjerget, fik i går mellem 500 og 1.000 palæstinensere til at strømme til stedet. Revava, som beskriver sig selv som en »jødisk græsrodsbevægelse, hvis mål er at genoprette Israels selvfølelse ved at genoprette den jødiske nationale stolthed og værdier«, annoncerede sidste måned, at de vil samle 10.000 jøder og marchere op på tempelbjerget, som huser helligdomme for både jøder og muslimer. Overnattede i moskéen 1.000 palæstinensere overnattede i al-Aqsa moskéen, som ligger på Tempelbjerget, inden politiet til morgen begrænsede adgangen til området. Revava, hvis medlemmer hovedsageligt er ekstreme bosættere, nægter at have planlagt en march til Tempelbjerget i dag, men siger, at de »selv vil vælge tid og sted«. Revava vil hellere overraske »Hvis alle venter på os, vil marchen ikke være så effektiv«, siger talsmanden Yisrael Cohen til Reuters. Politiet kan ikke bekræfte, at organisationen har planlagt nogen march, men siger, at de vil forhindre medlemmerne adgang til Tempelbjerget, hvis de dukker op. Stormuftien sheikh al-Tamimi siger til den arabiske nyhedskanal al-Jazeera, at Revava har gjort det klart, at e vil indtage Tempelbjerget - med vold om nødvendigt. Muftien beder indtrængende det israelske politi forhindre det. »De israelske besættelsesstyrker burde forhindre bosætterne i at nå al-Aqsa moskéen, som de tidligere har truet med at angribe. I stedet forhindrer de palæstinenserne i at bede i moskéen og i at sætte sig op imod de jødiske ekstremister, som planlægger at besætte og ødelægge moskéen for at oprette det såkaldte Tempel«, siger sheikh al-Tamimi til al-Jazeera.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























