Sjusk med milliarder til genopbygning

Lyt til artiklen

Efterspillet på krigen i Irak er også en forretning med en astronomisk omsætning, og tre uafhængige revisionsrapporter konkluderer, at man ikke kan udelukke alvorlige svindelnumre undervejs. Blandt andet er der et hul på en halv milliard kroner til et enkelt af genopbygningsprojekterne. »Der er ingen tegn på, at svindel, spild og misbrug ikke har fundet sted«, hedder det samstemmende i tre revisionsrapporter, der har fokus på omgangen med Iraks oliemilliarder og USA's milliardbistand til genopbygning af landet. De tre uafhængige revisionsrapporter blev offentliggjort midt på ugen. To af dem er udført for USA s særlige enhed for genopbygning af Irak. 575.000.000 kr. er forsvundet I et område af Irak kan ingen gøre rede for hele 575 af et budget på 700 millioner kroner, som skulle være anvendt til genopbygningsprojekter. Revisorerne peger på, at pengene til genopbygningen generelt er behandlet med inkompetence og uprofessionelt, og der er eksempler på entreprenører, der er blevet betalt to gange og dokumenter, der er fejlplaceret. Dårlig kontrol med oliemilliarder Den skarpeste kritik fra revisorerne drejer sig om den irakiske udviklingsfond, der finansieres af penge fra salg af irakisk olie, fastfrosne irakiske værdier i udlandet og overskud fra FN s såkaldte olie-for-mad program. Udviklingsfonden har tidligere ved flere lejligheder været kritiseret både i Irak og i USA. USA har ikke gjort nok Revisorerne siger, at USA ikke har gjort nok for at sikre og kontrollere godt 50 milliarder kroner af Iraks egne penge i udviklingsfonden. Desuden er der generel stor mangel på ordentlig administration af de godt 105 milliarder kroner, som den amerikanske kongres har bevilget til den irakiske genopbygning, fremgår det af revisionsrapporterne. Blandt andet peger revisionsrapporterne på, at kontrollen med flere hundrede millioner kroner i kontanter, som var øremærket til entreprenører ved bygningsprojekter, har været mangelfuld og uoverskuelig. Tegn på svindel »Under vor revision fandt vi tegn på, at der er fundet svindel sted«, hedder det i en revisionsrapport. Blandt de eksempler på svindel og lemfældighed der nævnes i rapporten er:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her