Nordkorea menes søndag at have affyret et kortrækkende missil mod Det Japanske Hav, rapporterede japanske medier. Det japanske tv NHK oplyste, at missilet blev sendt af sted fra Nordkoreas østkyst, og at det fløj omkring 100 kilometer, inden det styrtede ned i havet. Missiltesten kommer på et tidspunkt, hvor landet er på kant med resten af verden som følge af et tilsyneladende ønske om at udvikle atomvåben. Ingen overraskelse i USA Det Hvide Hus' stabschef, Andrew Card, bekræftede, at Nordkorea tilsyneladende har gennemført en test af et kortrækkende missil. »Det overrasker os slet ikke. Nordkorea har før testet missiler«, sagde Andrew Card. Det kommunistiske Nordkorea chokerede alle i 1998, da det affyrede det langtrækkende Rodong-1-missil hen over Japan, inden det dumpede ned i Stillehavet. »Vi er nødt til at samarbejde med vores allierede i verden - især japanerne, sydkoreanerne, russerne og kineserne - for at vise, at Nordkoreas handlinger er upassende«, siger Card. Forhandlinger De fem lande indgår i forhandlinger med Nordkorea i et forsøg på at få landet til at opgive sit atomvåbenprogram. I februar fik en genoptagelse af forhandlingerne fornyet aktualitet, da Nordkorea meddelte, at det havde udviklet atomvåben og helt ville forlade forhandlingsbordet. Nordkorea har siden truet med at øge sit atomvåbenarsenal og forlangt, at USA opgiver, hvad det betegner som en fjendtlig politik. Ordkrig Senest har Nordkorea forladt forhandlingerne og meddelt, at det ikke ønsker at deltage i nukleare forhandlinger, før det har fået en undskyldning for udtalelser fra USA's udenrigsminister Condoleezza Rice, der betegnede den kommunistiske stat som en af »tyranniets forposter« i verden. Lørdag kaldte det nordkoreanske styre den amerikanske præsident Bush for en bølle som svar på, at Bush tidligere på ugen kaldte Nordkoreas leder, Kim Jong-il, for en tyran.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























