Attentat-forsøg mod irakisk general

Ebn mand betragter de brændene bygninger efter angrebet, der kostede fire mennesker livet. - Foto: AP
Ebn mand betragter de brændene bygninger efter angrebet, der kostede fire mennesker livet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En serie bilbomber har præget formiddagen i Iraks hovedstad, Bagdad. Den første eksplosion skete i bydelen Huriya i den nordvestlige del af den irakiske hovedstad og var angiveligt rettet mod generalmajor Fuleih Rasheed, der er leder af en kommandopolitienhed med forbindelse til Indenrigsministeriet. Ingen blev dræbt ved dette angreb, men tre af Rasheeds livvagter blev såret, meddelte politiet ifølge Ritzau. Tre andre bilbomber eksploderede i et travlt forretningskvarter. Her blev mindst otte mennesker dræbt. Begravelsesoptog Bomberne kommer dagen efter, at et selvmordsangreb, rettet mod deltagerne i en kurdisk begravelse, kostede mindst 25 mennesker livet. Selvmordsbombemanden kørte en bil med sprængstoffer ind i begravelsesoptoget i byen Tal Afar ca. 390 kilometer nord for Bagdad. I kølvandet på bombesprængningen brød der kampe ud, da bevæbnede mænd forsøgte at forhindre ambulancer i at nå frem til de kvæstede. Kurdisk indflydelse Tal Afar er et arnested for irakiske oprørere, og såvel irakiske som amerikanske styrker har gentagne gange gennemført aktioner i byen. Det etnisk blandede område ligger syd for den autonome kurdiske region, men de store kurdiske partier - Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) og Kurdistans Patriotiske Union (PUK) - har udvidet deres indflydelse i området siden Saddam Husseins fald.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her