Billeder af en ganske ung kvinde fra den amerikanske hær med en nøgen irakiske fange i halsbånd gik verden rundt og rystede mange. Hun var kun 22 år og i virkeligheden ikke fangevogter, men i kontortjeneste. I dag skulle hun så for en domstol, kvinden der om nogen blev symbolet på fangemishandlingerne i Abu Ghraib-fængslet i Irak. Og hele ni anklagepunkter er der, og menig Lynndie England, som hun hedder, har erklæret sig skyldig i syv af dem. Det er overraskende, da Lynndie England tidligere har sagt, at hun er uskyldig og blot udførte ordrer. Handel nedsætter straframmen Ifølge BBC er der tale om, at hun har slået en handel af med anklagemyndigheden. Den sikrer, at de sidste to anklagepunkter falder væk, og at max-straframmen for hendes forseelser bliver sat ned fra 16 til 11 år. Lynndie England blev sidste år gravid og har fået en søn med soldaten Charles Graner, som blev anset for at være en af anførerne i de ulovlige fangemishandlinger. Charles Graner er blevet idømt 10 års fængsel. Under ældre mands indflydelse Forsvaret siger til BBC, at man, som formidlende omstændighed i England sag, vil sige, at hun var under indflydelse af en mand, som var ældre end hende. »Vi vil dykke ned i spørgsmål om hendes mentale helbred, hendes mangel på uddannelse og hendes indlæringsproblemer. Hvem Lynndie England er som en person, og hvordan hun kom i den situation, hun er i i dag« siger forsvareren Rick Hernandez til BBC. Ordrer fra allerhøjeste sted Forsvaret har fra begyndelsen af sagen påstået, at soldaterne handlede på ordrer fra allerhøjeste sted. Ordrer om at blødgøre fangerne, før de skulle afhøres. Men i sidste uge blev fire højtstående officerer frikendt for alle anklager om misgerninger i Abu Ghraib-fængslet. Præsident George W. Bush blevet kritiseret for at holde hånden over de højere rangerende i militæret, men flere interne og uafhængige vidnesudsagn har ifølge Ritzau peget på, at det var en lille gruppe, der stod bag afhøringerne. Retsagen finder sted ved en militærdomstol på militærbasen Fort Hood i Texas.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview