Amerikanske styrker i Irak har opsnappet et brev, der angiveligt er adresseret til terrorlederen Abu Musab al-Zarqawi. Ifølge amerikansk militær er afsenderen det højtstående al-Qaeda-medlem Abu Asim al-Qusaumi al-Yemeni - og budskabet er ikke venligt. I brevet anklages Zarqawis soldater for at have lav moral. Og lederne i hans netværk beskyldes for at være direkte inkompetente. Svigtede efter Fallujah Brevets ægthed er ikke bekræftet, men ifølge amerikansk militær er den god nok: Modtageren er tituleret 'sheiken' - det navn, al-Zarqawis tilhængere bruger om deres leder. Desuden nævnes flere begivenheder, som al-Zarqawi angiveligt har været involveret i, skriver nyhedsbureauet AP. Blandt andet kritiseres den jordanskfødte Zarqawi for at have svigtet sine fæller siden de voldsomme kampe i byen Fallujah, hvor amerikanske og irakiske soldater fordrev militante oprørere fra byen. Planer for terrormål Der er dog ikke kun kritik af al-Zarqawi i brevet. Forfatteren anerkender Zarqawis hellige krig - jihad - og udråber terrorlederen til at være »en torn i øjet på amerikanerne«. Brevet blev opsnappet under et kommandoraid mod en terrorcelle i Bagdad i april, hvor fem militante blev dræbt og tre taget til fange. Samtidig konfiskerede amerikanerne en række detaljerede planer for fremtidige terrormål og mulige kidnapningsofre. Står bag kidnapninger 37-årige Abu Musab al-Zarqawi er tidligere i adskillige sammenhænge blevet knyttet sammen med al-Qaeda-netværket. Lederen af netværket, Osama bin Laden, udnævnte ham i december til lokal anfører i Irak og krævede af lokale al-Qaeda-folk, at de skulle adlyde netop Zarqawi. Han står bag en lang række bombeangreb og kidnapninger - blandt andet menes det at være hans organisation, som stod bag halshugningen af briten Kenneth Bigley sidste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























