Det var en stor dag i Irak i dag. Den længe ventede regering blev officielt taget i ed ved en ceremoni. Først blev den irakiske premierminister, Ibrahim Jaafari, indsat i sit embede. Derefter blev de øvrige medlemmer af regeringen taget i ed. To vigtige poster mangler dog stadig at blive besat - det er posten som olieminister og forsvarsminister. To vicepremierministre Jafaari meddelte i torsdags, at han nu havde sin ministerliste klar. Men helt frem til indsættelsen i dag var der tvivl om besættelsen af flere af de over 30 ministerposter. Regeringen er baseret på det politiske styrkeforhold efter det første frie valg efter Saddam Husseins fald sidst i januar. Jaafari bliver støttet af to vicepremierministre. Ingeniør bliver olieminister Ifølge Ritzau sagde en Jaafari-medarbejder lidt før ceremonien, at den amerikanskuddannede ingeniør Ibrahim Bahr al-Uloum er udset til at blive olieminister. Oliesektoren betragtes som afgørende for Iraks økonomiske genrejsning efter en årrække med sanktioner og krig. Bombeangreb mod olierørledninger har hæmmet bestræbelserne på at skrue op for eksporten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























