Op mod 60 dræbt af bombe mod kurdisk partikontor

Læger og civile hjælper de sårede væk fra sprængningsstedet umiddelbart efter bombeangrebet. - Foto: AP
Læger og civile hjælper de sårede væk fra sprængningsstedet umiddelbart efter bombeangrebet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En kraftig selvmordsbombe i byen Arbil i det nordlige Irak har kostet op mod 60 mennesker livet. Mindst 150 mennesker er såret, oplyser lægekilder til nyhedsbureauet Reuters. Arbil ligger omkring 350 kilometer nord for hovedstaden Bagdad i et kurdisk-domineret område. Kurdisk parti Bomben blev bragt til sprængning ved et lokalt kontor for Kurdistans Demokratiske Parti - et af de to store kurdiske partier i den kurdiske blok, der er landets næststørste i det nyvalgte parlament. En stor gruppe mennesker var forsamlet uden for partikontoret, der også fungerer som et rekrutteringskontor for myndighederne, da bomben eksploderede. Ministerposter mangler fortsat Eksplosionen ryster atter engang bestræbelserne på at samle landets religiøse grupper. De seneste dage har flere angreb fjernet fokus på den ny premierminister al-Jaafaris forsøg på at danne regering. En regering er ganske vist blevet præsenteret, men endnu er fem ministerposter ikke blevet besat. Også i weekenden var der en række angreb mod kurdiske mål. Søndag blev mindst 25 mennesker dræbt og omkring 30 såret, da en selvmordsbombe eksploderede under en begravelse for en kurdisk embedsmand i den nordlige irakiske by Tall Afar. De hovedmistænkte bag den seneste tids angreb mod kurdere og shiamuslimer er militante sunnimuslimske oprørere, der nægter at anerkende resultatet af valget 30. januar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her