Truende sky fik Bush evakueret

Lyt til artiklen

Præsidenten for verdens mest magtfulde nation George W. Bush blev evakueret fra Det Hvide Hus til en underjordisk bygning. Dick Cheney blev bragt til en hemmelig lokalitet og bevæbnede soldater tog opstilling for at forsvare landet. På den følsomme radar over præsidentens bolig havde der nemlig vist sig et fly og efter 11. september 2001 bliver den slags naturligvis taget alvorligt. Sky drillede radaren Men det var nu bare en sky. Det skriver avisen The Guardian i dag. Skyen var bare så tæt, at den dukkede op på radaren. Det sker ofte at flokke af fugle, skyer eller private fly på afveje driller radaren, men det var første gang siden terrorangrebet i 2001, at en falsk alarm var så troværdig, at præsidenten blev evakueret. Velfungerende radar En talsmand for Det Hvide Hus sagde efter episoden, at præsidenten kun var i bunkeren kort tid. Fra første alarm og til den blev afblæst gik nemlig kun 20 minuter. Talsmanden ser i øvrigt positivt på hændelsen. Den viser nemlig, siger han til The Guardian, hvor godt radar-alarmsystemet fungerer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her