På selv samme dag, som Bush på et tv-transmitteret pressemøde proklamerer, at det går fremad i Irak i kampen mod terrorisme, tager en af hovedbagmændene bag angrebene i Irak til genmæle. I en lydoptagelse opfordrer den irakiske leder af al-Qaeda, Abu Musab al-Zarqawi til flere selvmordsangreb mod de amerikanske styrker i Irak og sværger, at USA's præsident ikke vil få »ro i sindet«. Det rapporterer Reuters. Siger at han er Zarqawi Stemmen på optagelsen, der blev offentliggjort på internettet fredag, siger, at han er den jordanskfødte al-Zarqawi, der har stået bag en lang række angreb i Irak. Han siger desuden, at oprøret vil fortsætte. Ægtheden af optagelsen er endnu ikke blevet bekræftet. Dusør som på Bin Laden Abu Musab al-Zarqawi og hans oprørsgruppe bliver ifølge BBC anset for at stå bag hovedparten af de kidnappinger, bombeanbreb og selvmordsangreb, der har være i Irak. Zarqawi menes selv at have dræbt gidsler og USA har sat en pris på hans hoved på 25 millioner dollar - den samme sum, som er dusøren for Bin Laden. Zarqawi har forbindelser til al-Qaeda, men hans gruppe opererer autonomt.
Topterrorist truer Bush
Lyt til artiklen