Pavens bil til salg på nettet

Billede af den Golf, der efter sigende skulle have tilhørt den nyudnævnte pave, Joseph Ratzinger. Foto: eBay.de
Billede af den Golf, der efter sigende skulle have tilhørt den nyudnævnte pave, Joseph Ratzinger. Foto: eBay.de
Lyt til artiklen

Buddene bliver ved med at vælte ind efter at en Golf, der efter sigende tidligere skulle have været i den nye pave Benedikt XVI's besiddelse, er blevet sat til salg på internet auktionsnetsiden eBay i Tyskland. Køretøjet, en metallicgrå Golf IV årgang 1999, blev onsdag sat til salg på eBay for en minimumpris på 9.900 euro (ca. 74.000 danske kroner). Blot 24 timer og over 300 bud senere lå prisen på én million euro (ca. 7,4 millioner danske kroner). Købte bilen, da paven var kardinal Ifølge Reuters er sælgeren den 21-årige Benjamin Halbe fra den vesttyske by Olpe. Han påstår, at han købte den nu meget eftertragtede Golf for 74.500 kroner i januar, da den nye pave Joseph Ratzinger stadig 'blot' var kardinal. »Ingen kunne dengang have forestillet sig, at Ratzinger pludselig ville blive så berømt. Indtil sidste uge var min Golf faktisk bare en almindelig kardinal-bil«, siger Halbe ifølge Reuters. »Men den kører himmelsk«, skal Halbe have sagt til den tyske netside n-tv.de. Fornavn stavet forkert På eBays tyske hjemmeside kan man se en del af den originale registreringsattest for den lille Golf, hvor der står, at den sidste kendte ejer af bilen er en vis Josef Kardinal Ratzinger. Her begynder tvivlen over den tidligere ejers identitet dog at melde sig, for den nye paves fornavn staves Joseph og ikke Josef. Samtidig er den nye pave heller ikke kendt for nogensinde at have kørt en bil alene, kun med chauffør. Auktion slutter 5. maj Alligevel har budene for pavemobilen overgået alle forventninger med sidste bud på én million euro. Ifølge eBay's ledelse er det sidste 'ægte' bud på Golfen, der kun har kørt 75.000 kilometer og efter sigende i perfekt stand, dog kun på omkring 310.000 danske kroner. Budrunden på bilen, der måske - måske ikke har tilhørt Sankt Peters efterfølger, ender ifølge eBay 5. maj.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her