Panik i Kairo efter terrorangreb

Folk stimler sammen i Kairo efter bombeangrebet. - Foto: AP
Folk stimler sammen i Kairo efter bombeangrebet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Scenen under motorvejsbroen var en blanding af vantro og afsky. Inde bag en massiv ring af politi skimtedes blodpletter - lysende beviser på, at terrorismen er vendt tilbage til Egypten efter syv års fravær. Og blandt de omkringstående hørte bemærkninger som: »Det kan ikke være sandt« og: »Hvem kan dog gøre sådan noget?«. Første angreb i otte år i det centrale Kairo Bomben, der ifølge egyptisk politi dræbte en egyptisk mand og sårede en halv snes egyptere og udlændinge, var den første i det centrale Kairo siden 1997. Den sprængtes på en af byens centrale pladser midt imellem et luksushotel og Det Egyptiske Museum. Her ligger en af kæmpebyens vigtigste busstationer, og da bomben sprang var her fyldt med turister og egyptere på vej hjem fra arbejde. Kort efter fulgte af et skudangreb mod en turistbus i det sydlige kvarter Sayyida Aisha, der ligger tæt ved det berømte citadel og rummer mange historiske moskéer. Her blev en af angriberne dræbt og flere såret. Bombe for tre uger siden De to angreb fandt sted kun tre uger efter en tilsvarende bombe nær byens store basar. Dette angreb havde regeringen beskrevet som en enkeltstående handling foretaget af en håndfuld fanatikere. »Den forklaring må genovervejes efter i dag«, siger en af Egyptens ledende analytikere, Mohammed Sayed Said fra Al-Ahram Center for Political and Strategic Studies. »Det her ligner umiddelbart en offensiv fra terrornetværket Al-Qaeda. De er trængt i Saudi-Arabien og flytter nu til et nyt land. Hvis jeg har ret i det, vil vi nok se nogle få angreb mere, og derefter vil det flytte til et nyt land«, siger han. 'Kan ikke være en egypter' De omkringstående ved bombestedet var rystede. »Det må være udlændinge, der er ude på at skade vores land. En egypter ville aldrig gøre dette«, sagde den 40-årige Sayyid Mohammed, der ifølge eget udsagn så bomben, da den blev smidt ned fra motorvejsbroen. Lørdag aften sagde indenrigsministeriet i en erklæring, at der ikke var tale om en taske, men en selvmordsbombemand, der sprang ud fra broen. Gerningsmanden blev identificeret som Youssri Yassin, der var eftersøgt som den femte gerningsmand bag bomben for tre uger siden. Tre andre er tidligere blevet angrebet, og Yassin var eftersøgt. Da politiet var ved at fange ham, sprang han ud over broen og detonerede bomben. Det blev ikke bekræftet af de to øjenvidner, Politiken talte med. Begge mente kun, at de havde set en taske blive smidt ud. Centrum lammet Angrebet lammede hele byens centrum. Politiet lukkede centrale veje og indførte tilfældige check af tasker og id-kort hos gående og bilister. På Nilen, der skærer byen 200 meter fra bombestedet, krydsede politibåde op og ned. Analytiker fortrøstningsfuld Ifølge analytikeren Mohammed Sayed Said er der næppe tale om en genopblussen af den krig mellem fundamentalister og myndigheder, der dræbte dusinvis af mennesker i 1990'erne. Forskellen er, at de egyptiske islamister i mellemtiden enten er blevet nedkæmpet af politiet eller har afskrevet vold som politisk middel. Den største gruppe, Gamaa Islamiyya, prøver nu i stedet at stille op til præsidentvalget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her