Sunday Times har afsløret et tophemmeligt referat fra en af de måske vigtigste diskussioner, Blair havde med sin inderkreds forud for krigen. På mødet 23. juli 2002 fortæller 'C' - chefen for efterretningstjenesten MI6 - at han netop har været på besøg i CIA, der betragter krigen som uafvendelig. Men den reelle begrundelse - at de vil vælte Saddam Hussein - er ikke nogen lovlig grund til at gå i krig, fastslår generaladvokat lord Goldsmith, som også er med til mødet. Straws manøvre Udenrigsminister Jack Straw medgiver, at grundlaget for at gå i krig er tyndt, sådan som sagerne står. Men han foreslår en manøvre: Vi kunne stille Saddam Hussein over for et ultimatum om at tillade våbeninspektørerne at vende tilbage. »Det ville bidrage til den juridiske retfærdiggørelse af magtanvendelse«, siger han ifølge referatet. Blair siger ifølge referatet, at »det vil gøre en stor forskel, både politisk og juridisk, hvis Saddam Hussein afviser at lade FN's våbeninspektører vende tilbage. Regimeskiftet er kædet sammen med masseødelæggelsesvåben, i den forstand at det er regiment, der producerer masseødelæggelsesvåben. Der er andre strategier over for Libyen og Iran. Hvis den politiske kontekst er rigtig, så vil folk støtte et regimeskift«. 'Ekstremt følsomt' papir Referatet er ikke bare hemmeligt - det indledes med ordene: »Dette referat er ekstremt følsomt. Der bør ikke tages nogen kopier. Det må kun vises til dem, der har et ægte behov for at se det«. Det er anden gang på få dage, at et tophemmeligt dokument fra opløbet til krigen bliver lækket, men Tony Blair afviste søndag, at beslutningen om at invadere Irak allerede var truffet på tidspunktet for mødet i sommeren 2002. I et interview med BBC's David Frost sagde han, at man efter mødet havde besluttet at vende tilbage til FN og give Saddam Hussein en sidste chance. »Hvis FN-resolutionen var blevet respekteret af Saddam, så ville det have været enden på det, uanset at der var tale om det mest rædselsfulde regime«. Blair kæmper i mudderet I et andet interview - i The Observer - erklærede Blair, at han var usikker på, om den konservative leder Michael Howards beskyldninger mod ham for at lyve vil få en effekt ved det kommende valg: »Spørgsmålet er, om noget af mudderet hænger fast. Det ærlige svar er, at det ved jeg ikke«, sagde Blair. De seneste meningsmålinger giver imidlertid fortsat regeringspartiet en solid føring.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























