Hundredvis af malaysiske websider er de seneste måneder blevet angrebet af hackere. Hackerne, der ifølge den private sikkerhedsorganisation MyCert, kommer efter al sandsynlighed fra Indonesien. Hackerne bryder ind for at ændre den tekst, der står på de - ofte officielle - malaysiske websider. Den nye tekst kritiserer ofte i hårde vendinger den malaysiske regering og bestemte ministre. Cyberkrig om havterritorie Angrebene i cyberspace er led i en kamp om territorier i den fysiske verden. Mere præcist om retten til olie- og gasfyldte farvande i Suluhavet nord for Borneo. Begge lande hævder ret til områder og kritiserer gensidigt hinanden for at krænke havgrænserne. Ifølge MyCert er der brudt ind hos 256 malaysiske hjemmesider de seneste tre måneder. I kvartalet før blev der kun meldt om 42 angreb. Officielle websites MyCert har ikke præcist oplyst, hvilke sites der er hacket, men meddeler ifølge nyhedsbureauet AP, at der er tale om websider, der tilhører uddannelsesinstitutioner, museer og regeringsstøttede organisationer. Begge regeringer arbejder på en diplomatisk løsning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























