Verdens største passagerfly er lettet for første gang

Kl. 10.29 lettede verdens største paasagerfly for første gang. - Foto: AP
Kl. 10.29 lettede verdens største paasagerfly for første gang. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Kl. 10.29 slap Airbus A380' s hjul landingsbanen i den internationale lufthavn i Toulouse i Sydfrankrig for øjnene af tusinder af spændte tilskuere. Det er første gang det nye gigantfly, der kan transportere op til 853 passagerer, er i luften. Der er dog ingen passagerer med i dag, kun besætningsmedlemmer. Flyet flyver nu rundt over Toulouse, byen hvor Airbus' hovedkvarter ligger. Teste flyets kunnen Luftens krydstogtskibs jomfrurejse sker med en besætning på seks mand. De skal gennemgå en række manøvrer i luften, for at teste flyets kunne. Afhængigt af blandt andet vejrforhold forventes der at gå alt mellem en og fem timer - måske mere - inden flyet igen er på sikker grund i Toulouse. Typisk 555 passagerer Der vil på en typisk flyvning være 555 passagerer ombord fordelt på første klasse, business class og økonomiklasse. Antallet af passagerer kan dog udvides afhængig af, hvordan flyet, der er i to fulde etager, indrettes. Nogle af flyene vil have coctailbar, dobbeltsenge, massageafdeling, minicasino og muligvis jacuzzi. Flyet har et vingefang på næsten 80 meter, der svarer til en mindre fodboldbane. Ikke til København Når den nye flytype starter ruteflyvningerne med passagerer vil det foreløbig ikke ske til eller fra Københavns lufthavn. Flyets stor vingefang betyder nemlig, at de to yderste af de fire kæmpemæssige jetmotorer vil rage uden for rullevejene, hvorved man ville risikere, at sten eller grus kunne blive suget ind i motorerne. Det har kostet mere end 75 mia. kr. for det europæiske selskab Airbus at udvikle og producere A380-flyet. Og selvom budgettet er sprængt med små 10 mia. forventes det, at investeringen bliver en god forretning. Det nye fly koster omkring 1,6 mia. kr. stykket. Der er foreløbig bestilt 149 A380-fly fra 13 forskellige flyselskaber.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her