Ny pave bliver indviet

Lyt til artiklen

Pave Benedict XVI bliver i dag officielt indviet til sit ny embede som pave. Det sker ved en ceremoni og messe på Peterspladsen i Rom, som indeholder flere nye elementer i forhold til tidligere paveindvielser. De centrale dele af ceremonien er dog være uforandrede og illustrere den nyindsatte paves samhørighed med sine forgængere og ikke mindst med apostlen Peter, som ifølge den katolske kirkes opfattelse er grundlæggeren af kirken. Besøger sin forgænger Som noget nyt vil messen begynde med, at Benedict XVI besøger sin forgænger pave Johannes Paul II'S kiste i kapellet under Peterspladsen. Men også på andre områder vil denne paveindsættelse adskille sig fra tidligere. Tolv udvalgte sværger troskab I stedet for at alle fungerende kardinaler skal deltage i et troskabsritual, hvor de knæler for paven og kysser hans hånd, vil der denne gang kun være tolv udvalgte personer, der vil udføre denne del af ceremonien. De 12 personer - samme antal som apostlene i bibelen - vil afspejle kirkens mangfoldighed. Der vil være tre kardinaler, en biskop, en præst, en kirketjener, en nonne, en munk og en ungt ægtepar med deres to børn. Tekstlæsningerne, som er fra Apostlenes Gerninger og Peters første Brev, vil foregå på engelsk og spansk. Modtager værdighedstegn Ved messen vil den nye pave, sådan som det har været traditionen gennem århundrede, modtage sit værdighedstegn for sit embede i form af et vævet bånd som er dekoreret med røde kors, og han vil få påsat sin pavelige ring med et billede af Sankt Peter, der fisker, samt pavens navn. Herefter prædiker den indviede pave og leder fremsigelsen af trosbekendelsen efterfulgt af bønner på tysk, fransk, arabisk, kinesisk og portugisisk. Til allersidst uddeler paven nadveren. Tidligere blev en ny pave også kronet, men det blev afskaffet i 1960'erne af pave Paul VI. Rom invaderet Paveindvielsen betyder, at Rom igen vil blive invaderet af pilgrimme, statschefer og pressefolk. Det bliver dog i en mindre målestok end ved begravelsen af Johannes Paul II, hvor to millioner mennesker kom til byen. Denne gang venter myndighederne omkring en halv million gæster.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her