Den ny pave, kardinal Joseph Ratzinger, er en overgangsfigur. Sådan lyder vurderingen fra lektor Peder Nørgaard-Højen, der har et indgående kendskab til Ratzingers person. Den teologiske ekspert mener, at de mere liberale kardinaler har indgået et kompromis ved udnævnelsen af den 78-årige tyske kardinal til den romerskkatolske kirkes 265. pave. »Det er efter menneskeligt skøn ikke nogen lang periode, han får. De liberale kardinaler vil se ham som en overgangspave, der skal holde stolen varm, indtil efterfølger nummer 266, som eventuelt vil kunne sætte nogle reformer i gang«, siger Peder Nørgaard-Højen, der er lektor ved Teologisk Institut på Københavns Universitet. Lektor er overrasket Han har flere gange mødt Joseph Ratzinger og beskriver ham som en teolog, der står for konservatisme og bevaring af alt, hvad den katolske kirke står for historisk. »Jeg skal gerne indrømme, at jeg er overrasket over, at de har valgt ham. Jeg havde troet, at kardinalerne havde ønsket at få en pave, der vil udstikke en lidt mere lempelig kurs end Johannes Paul II«, siger Peder Nørgaard-Højen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























