Katolske bøsser er skuffede over pave-valg

Den nye pave er en meget magtfuld mand, der aldrig har gået og puttet med sine stærke holdninger. - Foto: AP
Den nye pave er en meget magtfuld mand, der aldrig har gået og puttet med sine stærke holdninger. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Amerikansk bøsser der bekender sig til katolicismen er skuffede over, at den 78-årige tysker Joseph Ratzinger blev valgt som efterfølger for pave Johannes Paul II. Tyskeren blev pave nummer 265 i direkte linje efter apostlen Peter efter lyn-konklavet, der varede blot et døgn. Han tog straks navnet Benedikt XVI efter de berømte ord 'Habemus Papem' »Vi har en pave« var blevet fremsagt fra Peterskirkens balkon. Nej til kvindelige præster Men millioner af katolikker er vender sig mod valget. Det gælder de kvinder, som havde håbet på en åbning for deres deltagelse i kirkens anliggender som præster eller ledelse af den katolske kirke. Det håb er dødt, for Ratzinger har åbent blokeret for ethvert forslag om kvindelige præster, ligesom han har bekæmpet svangerskabsrådgivning over hele verden. Sidste sommer skrev den nye pave et 'hyrdebrev', hvori han fastslog, at moderne feminisme fører til magtkamp mellem kvinder og mænd og undergraver familien. Indsættes på søndag Skuffet er også de homoseksuelle, der ikke skal regne med større accept eller tolerance under den nye pave, og det gælder de mange troende, som havde håbet på et overhoved, der kunne føre kirken ind i dens samtid eller decentralisere magten. »Bøsser og lesbiske katolikker er meget sårede over dette valg, fordi kardinal Ratzinger var lynafleder for så meget af den vrede de følte under den tidligere pave«, siger Francis DeBernardo fra 'New Ways Ministry', der er en organisation, som arbejder for at fremme de katolske homoseksuelles sag. Men når Ratzinger på søndag officielt bliver indsat som pave Benedikt XVI - den romersk-katolske kirkes 265. leder er der ingen tvivl om, at de homoseksuelle er langt fra Vatikanets accept. Han stod i 1986 bag Vatikanets afvisning af ægteskab mellem bøsser og lesbiske, og ved samme lejlighed slog han fast, at homoseksualitet er en sygdom. Men samtidig mente katolikkerne også, at homoseksuelle skulle behandles med medfølelse. Blandt verdens 100 mest indflydelsesrige En anden katolsk organisation for homoseksuelle slår fast, at uanset, hvilken pave, der var blevet valgt ville det ikke have ændret ved noget ved kirkens syn på homoseksualitet. »Vi var ikke i den vildfarelse, at dette valg ville have betydet en vidunderlig ændring for os«, siger Sam Sinnett fra DignityUSA til Reuters. Organisationen består af katolske bøsser, som forestår deres egne ceremonier. »Vi bliver nødt til at være realistiske«, siger han. Realistisk betyder i den forbindelse at katolikkerne ikke forvente en fornyelse af Peters stol fra pave Benedikt XVI.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her