50 lig fundet i Tigris-floden i Irak

Lyt til artiklen

Ligene af flere end 50 gidsler er fundet ved Tigrisflodens bred i Irak. Det oplyser den irakiske præsident, Jalal Talabani, ifølge nyhedsbureauet Reuters. »Flere end 50 lig er bragt væk fra Tigris. Vi har de fulde navne på de, der er dræbt, og på de kriminelle, som har begået disse forbrydelser«, siger Talabani. 150 gidsler Identiteten på de fundne lig er endnu ikke blevet offentliggjort. En mulighed er, at der er tale om nogle af de op mod 150 shiamuslimer, der i weekenden var taget som gidsler af sunnimuslimske oprørere i den sunni/shia-delte by Madaen lidt syd for hovedstaden, Bagdad. Gidslerne blev aldrig fundet - da den irakiske hær rykkede ind i byen med støtte fra amerikanske styrker, fandt de hverken gidsler eller gidseltagere. 19 soldater dræbt Samtidig forsætter oprørerne med at angribe irakiske soldater og politifolk. En talsmand for et hospital siger, at oprørere har dræbt 19 soldater fra den irakiske nationalgarde på et fodboldsstation, efter at soldaterne var taget til fange. I Bagdad sagde irakiske embedsmænd, at to mennesker, herunder et barn, blev dræbt af en bilbombe, der også sårede 16 andre mennesker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her