Norsk kriseberedskab dumpede under flodbølge

Politiet skulle have været inddraget med det samme. Der var intet katastrofeberedskab, og sundhedsmyndighederne blev varskoet alt for sent. Kritikken hagler ned over det norske udenrigsministerium i en rapport, der samler op på det norske kriseberedskab i forbindelse med tsunamien, der ramte Sydøstasien anden juledag. Ministeriet svigtede på flere områder i den indledende fase efter flodbølgekatastrofen, konkluderer lederen af undersøgelsesudvalget, Jan Reinås, der har overrakt rapporten til den norske justitsminister, Odd Einar Dørum. Politiet manglede Reinås-udvalget konkluderer, at udenrigsministeriet burde have inddragt både sundheds- og justitsministeriet på et tidligere tidspunkt. Udenrigsministeriet havde ikke tilstrækkelig forståelse for helhedsbilledet og manglede desuden telefonkapacitet, bemandingssystemer og systemer for registrering af de norske ofre for katastrofen, lyder kritikken. »Arbejdet med registrering af savnede burde være foretaget af politiet fra starten«, hedder det i udvalgets konklusioner. Intet katastrofeberedskab »Vi må konstatere, at udenrigsministeriet ikke havde nogen planer som var relevante for at håndtere katastrofer. De havde varslingsrutiner, men ikke noget katastrofeberedskab. De havde ingen træning«, siger Reinås. Han kritiserer desuden ministeriet for manglende forståelse af krisens omfang og kompleksitet. Reinås mener, at blandt andet sundhedsministeriet burde være inddraget fra starten. »Men det skete ikke, sagde han og påpegede, at der i udenrigsministeriet var uklar organisering, manglende ansvarsfordeling og manglende intern information«. 76 nordmænd er identificeret som omkomne, mens otte fortsat savnes efter den voldsomme flodbølge, der 26. december 2004 ramte Indonesien, Sri Lanka, Indien, Thailand, Maldiverne og flere andre lande. I alt blev flere end 270.000 mennesker dræbt.